Kransekage

image

I aften finder den 88’ende Oscar uddeling sted, og for tredje år i træk fejres begivenheden med en Oscar aften hos mig med champagne og kransekage. Men hvad gir i, bageren har åbenbart ikke kransekage i februar, det skal bestilles. WHAT!

 

Det er andet år i træk jeg spiser lchf under Oscars, og nu mere garvet og erfaren, besluttede jeg  at tage sagen i egne hænder, og bage lchf-kransekage – så jeg heller ikke skal sidde og kigge misundeligt på når de andre guffer.

Jeg forsøgte mig lidt frem, og må indrømme at jeg er utroligt overrasket over resultatet. Det er første gang jeg bager lchf, som rent faktisk smager præcis som det det skal. Min plan pt er, at holde den hemmeligt sukkerfri, og så høre efterfølgende om nogen kunne smage forskel. Næsten lige så spændende, som om Leonardo endelig vinder sin velfortjente statuette i nat!

 

ingredienser:

150g ISIS ren rå marcipan (35kr)

15g suvida bagemiddel (man kan sikkert også bruge sukrin melis)

1 æggehvide

60g mandelmel

 

image

 

det hele blandes godt sammen, sættes på køl i en times tid og rulles til lange pølser. Derefter bages de ved 200C i ca 10 minutter (eller til de er gyldne).

 

Flødestuvet blomkål

12789722_1051622518209813_59853852_o12789888_1051622524876479_768042628_o

Fløde har aldrig gjort nogen fortræd, og det kan gøre ethvert kedeligt “noget-i-fad”-måltid til det rene kræs! Når man så samtidig tilføjer bacon, ja så kan det umuligt gå galt! Uhmmmmm! Denne ret kan både spises alene, eller som tilbehør – lidt som flødestuvede kinaradisser.

 

Ingredienser

1 pakke bacon tern

1 forårsløg

1/2 blomkål i buketter

3 dl fløde

Salt, peber og revet muskatnød

2 dl revet ost

 

Steg bacon ternene og hak forårsløgene. Bland fløden med krydderierne og hælde det hele i et fad med blomkålsbuketterne. Drys med revet ost. Bag ved 200° i ca 20-25 minutter.

Flødestuvet kinaradisse

12722462_1051622458209819_1622744312_o

Dette er en af de retter, som kommer nærmest den oprindelige ret, af alle de LCHF erstatninger jeg har forsøgt mig med, og jeg er ellers slet ikke fan af erstatninger. Men dette er jo også i bund og grund en ret i sig selv, og så er det vidunderligt at tænke på, at det faktisk er grøntsager. Det smager SÅ forbudt.

Man kan lave flødestuvet kinaradisse på mange måder. Jeg laver den præcis som jeg ville have gjort, hvis det var med kartofler.

Ingredienser:

1/2 kinaradisse (af de store/mellemstore slags, bedøm selv i forhold til dit fads størrelse)

4 dl fløde

Salt og peber

Revet muskatnød

3 dl revet ost

1 løg

 

Skær kinaradissen i skiver på ca 1/2 cm. Hak løget. Bland fløde og krydderier i en skål.

Hæld halvdelen af fløden i bunden af fadet, læg et lag af kinaradisse, drys halvdelen af løget og halvdelen af osten. Hæld resten af fløden, læg resten af radissen og drys resten af løget. Gem den sidste halvdel af osten.

Bag i ovnen ved 200° i 30 minutter, tag fadet ud, drys resten af osten over, og bag yderligere 20-30 minutter, indtil osten er brun og sprød.

Tilbehøret her er en god hakkebøf og tomatsalat med feta.

Gratineret blomkål

11880042_960694253969307_1883074915_n 11874002_960694167302649_621146776_n

Har du rester af et kogt blomkål eller andre grøntsager, er den nemmeste måde at undgå madspild på, at putte alt hvad du kan finde i et fad, tilføj ost – rigeligt af det – og gerne bacon hvis du har. Bacon og ost kan gøre enhver rest mad, til det rene kræs!

Her er det en bund af spinat, et halvt kogt blomkål skåret i kvart, lidt tomat og godt med krydderier, ost og bacon. 200° i 20 minutter, så har du en lækker ret, eller en grøntsags sidedish til middagen.

At spise ude på LCHF – (Spisehuset i Pagoden)

image

Jeg har sjældent råd til at spise ude. Selvom jeg kun har mig selv at forsørge, så har jeg svært ved at slippe tanken om, at et enkelt aftensmåltid på restaurant, egentlig koster det samme som hjemmelavet mad til 3-4 hele dage. Men når jeg så endelig forkæler mig selv, bliver inviteret ud af venner og veninder, og en sjælden gang min kæreste (he he, ej – dette er ikke en hentydning), så må det jo rigtig gerne være et sted, med ordentlig, lækker mad og gode råvarer. Det betyder noget for mig.

Kvalitet og pris hænger jo som oftest sammen, og det er både en udfordring med og uden LCHF. Så hvordan sorterer man lige i Danmarks hundredevis af restauranter og spisesteder, og får samlet den håndfuld som serverer gode friske råvarer, til en billig pris og ovenikøbet er LCHF venlig? Det er svært. Men de findes.

Igår besøgte jeg en af disse “skjulte perler” om man vil, sammen med min underbo og gode veninde Louise, og jeg blev i den grad mæt – uden at gå på kompromis med min livsstil. Yes!

ARG! Hvordan bestiller man en burger uden brød – uden de tror man er sindsyg?

Det er altså ikke så svært. Der er stor forskel på hvad andre tænker, og hvad man SELV tror at andre tænker. Men du skal aldrig bruge at du er glutenallergiker som undskyldning – for de fleste restauranter har glutenfrie alternativer, og selvom LCHF altid er glutenfrit, så er glutenfrit ikke nødvendigvis LCHF – der er ofte mindst lige så mange kulhydrater i glutenfrit brød.

Jeg plejer at være ærlig og sige – jeg ved godt det måske lyder lidt tosset, men jeg forsøger at tabe mig og vil gerne skære ned på kulhydraterne. Så kan jeg få burgeren uden brød?

Svarer de: Ja da, intet problem (det gør de oftest), så er den “ged lissom barberet”.

Svarer de: Arg, det kan vi desværre ikke – så bestil noget andet, og overvej om du gider spise der igen… (Det kan ALTID lade sig gøre at servere mad uden kulhydrater, det er et spørgsmål om restauranten enten gider gøre besværet, eller om de har en “kodeks” som siger: Ingen forskelsbehandling – dette er dog oftest kun de store kæder, fx blev jeg afvist på Bones, da kulhydratfrie menuer var imod deres koncept jeg synes forøvrigt det var dybt dybt latterligt, men nok om det.)

Summa summarum – vær ikke bange for at tage ud at spise. Nyd det, og lad vær med at tro at folk tænker du er skør – og hvis de gør, så er det jo i bund og grund også fuldstændig ligegyldigt ;-).

 

Kort personlig anmeldelse af Spisehust i Pagoden

Vi blev budt velkommen af to super flinke og snaksaglige gutter, som tog sig god tid til at fortælle om stedet og de forskellige special menuer.

Vi bestilte begge to en “bøf bearnaise burger”. Jeg spurgte om jeg kunne få burgeren uden bolle – det kunne jeg godt. Han spurgte om jeg var glutenallergiker, og jeg sagde selvfølgelig; det er jeg ikke, men jeg prøver at passe lidt på med kulhydraterne. Burger uden bolle var intet problem, han virkede som om det var den mest naturlige ting i verden – det var en rar følelse.

Vi fik maden på ret kort tid, omkring 20 minutter tror jeg – gigantisk portion, og så smagte det helt vildt godt. Alt var hjemmelavet, og det var gjort med kærlighed – det var tydeligt at se og smage.

Prisen for en bøf bearnaise burger m. 200g bøf og drikkevarer; (vand) var 135kr. Næste gang skal jeg have en salat tror jeg – med rejer, uhmm. Jeg lurede den på menukortet, den var billig – 65kr – og hvis portionen er bare halvt så stor som denne, så er det helt sikkert værd at tage ud og spise – både oplevelsesmæssigt og økonomimæssigt. Stor anbefaling her fra.

Find Spisehusets Facebook side her