Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker god mad – og selvom jeg grundlæggende mener, at det bedste mad er hjemmelavet, så kan de nu ofte også godt finde ud af det ude i byen. Jeg elsker at tage ud og spise, men da jeg startede på LCHF, var jeg rædselsslagen for at føle mig mærkelig og anderledes, og især at folk ville rulle øjne af mig, fordi jeg “skabte” mig sådan i forhold til mad – tjeneren måtte jo ikke tro jeg var skør – selvom chancen for at vi nogensinde mødtes igen var minimal – fjollet….
HELDIGVIS! Har jeg altid været en smule sær på alle andre områder, så det faldt mig ligesom naturligt at give det et forsøg, og vidste at det intet problem ville være derhjemme, tværtimod, men at jeg ligesom ikke bare kunne barrikadere mig hjemme i lejligheden med min sovs og min ost – jeg var jo nødt til at komme lidt ud, bare en gang imellem.
I starten var det mærkeligt – jeg følte mig meget til besvær og en smule til grin, når jeg tog en lækker menu, og erstattede alt med salat og mayo. Jeg følte at jeg fornærmede kokken, ved “ikke at ville spise” hans hjemmebagte speltburgerbolle eller hans allround krydrede kartoffelbåde med skind, friteret i ren kærlighed. For sandheden er, at jeg elsker boller og pommes, men jeg elsker også bacon og ost – og jeg elsker forøvrigt også at have det godt i og med min krop. Alle 3 ting kan desværre ikke forenes hos mig, og derfor har jeg måtte prioritere kulhydraterne fra. Men hallo, hvordan forklare man lige det til en tjener?
Når ja – sidst men ikke mindst: På billedet er det altså en dobbelt cheeseburger, uden bolle, med ekstra salat istedet for pommesfrites og mayo on the side. Hold da fast, det smagte godt!
Jeg er så heldig, at jeg er beriget med massevis af skønne mennesker i mit liv – de er opbakkende og forstående MEN til tider også ekstremt udspekulerede (åbenbart)
En af mine dejlige veninder er kæmpe fan af Ellie Goulding, og kunne ikke finde nogen at lokke med til hendes koncert i Forum. Jeg er egentlig normalt en meget spontan person, og var helt game på at tage med! Havde det så ikke lige været fordi, at vi skulle tidligt op dagen efter til navngivningsfest, hos min kærestes lille nye niece. Så jeg måtte desværre melde pas til koncerten.
Et par uger efter var vi begge til den samme fest, og efter et par glas for meget, får hun alligevel lokket mig til at tage med til koncert – så det gjorde vi jo så.
Pointen med dette indlæg, er at vi til middag besøgte Papir øen og konceptet Copenhagen Street Food.
Som jyde med begge ben plantet solidt i den jyske muld, blev jeg mildt sagt overvældet af konceptet. Det var et gedemarked (jysk for: “der var mega mange mennesker og larm”) uden lige, men efter 5 minutter var gedemarked aspektet blot en del af charmen.
Det er en kæmpe stor industriel hal, hvor hele verden er repræsenteret af mad boder. Jeg besøgte en braziliansk bod, blev betjent af den flotteste, største og sorteste mand jeg nogensinde har set, der med rungende afroaccent sagde “do you want da’salad?” …. Yes please..
Stemningen, miljøet, maden (især! wow det var lækkert), det var en fuldstændig unik oplevelse – og jeg skal med sikkerhed besøge Papirøen næste gang jeg besøger vor kære hovedstad.
Ps; Der var en bod som solgte æggewraps – hvor ser man lige det i Jylland?
Jeg har sjældent råd til at spise ude. Selvom jeg kun har mig selv at forsørge, så har jeg svært ved at slippe tanken om, at et enkelt aftensmåltid på restaurant, egentlig koster det samme som hjemmelavet mad til 3-4 hele dage. Men når jeg så endelig forkæler mig selv, bliver inviteret ud af venner og veninder, og en sjælden gang min kæreste (he he, ej – dette er ikke en hentydning), så må det jo rigtig gerne være et sted, med ordentlig, lækker mad og gode råvarer. Det betyder noget for mig.
Kvalitet og pris hænger jo som oftest sammen, og det er både en udfordring med og uden LCHF. Så hvordan sorterer man lige i Danmarks hundredevis af restauranter og spisesteder, og får samlet den håndfuld som serverer gode friske råvarer, til en billig pris og ovenikøbet er LCHF venlig? Det er svært. Men de findes.
Igår besøgte jeg en af disse “skjulte perler” om man vil, sammen med min underbo og gode veninde Louise, og jeg blev i den grad mæt – uden at gå på kompromis med min livsstil. Yes!
ARG! Hvordan bestiller man en burger uden brød – uden de tror man er sindsyg?
Det er altså ikke så svært. Der er stor forskel på hvad andre tænker, og hvad man SELV tror at andre tænker. Men du skal aldrig bruge at du er glutenallergiker som undskyldning – for de fleste restauranter har glutenfrie alternativer, og selvom LCHF altid er glutenfrit, så er glutenfrit ikke nødvendigvis LCHF – der er ofte mindst lige så mange kulhydrater i glutenfrit brød.
Jeg plejer at være ærlig og sige – jeg ved godt det måske lyder lidt tosset, men jeg forsøger at tabe mig og vil gerne skære ned på kulhydraterne. Så kan jeg få burgeren uden brød?
Svarer de: Ja da, intet problem (det gør de oftest), så er den “ged lissom barberet”.
Svarer de: Arg, det kan vi desværre ikke – så bestil noget andet, og overvej om du gider spise der igen… (Det kan ALTID lade sig gøre at servere mad uden kulhydrater, det er et spørgsmål om restauranten enten gider gøre besværet, eller om de har en “kodeks” som siger: Ingen forskelsbehandling – dette er dog oftest kun de store kæder, fx blev jeg afvist på Bones, da kulhydratfrie menuer var imod deres koncept jeg synes forøvrigt det var dybt dybt latterligt, men nok om det.)
Summa summarum – vær ikke bange for at tage ud at spise. Nyd det, og lad vær med at tro at folk tænker du er skør – og hvis de gør, så er det jo i bund og grund også fuldstændig ligegyldigt ;-).
Kort personlig anmeldelse af Spisehust i Pagoden
Vi blev budt velkommen af to super flinke og snaksaglige gutter, som tog sig god tid til at fortælle om stedet og de forskellige special menuer.
Vi bestilte begge to en “bøf bearnaise burger”. Jeg spurgte om jeg kunne få burgeren uden bolle – det kunne jeg godt. Han spurgte om jeg var glutenallergiker, og jeg sagde selvfølgelig; det er jeg ikke, men jeg prøver at passe lidt på med kulhydraterne. Burger uden bolle var intet problem, han virkede som om det var den mest naturlige ting i verden – det var en rar følelse.
Vi fik maden på ret kort tid, omkring 20 minutter tror jeg – gigantisk portion, og så smagte det helt vildt godt. Alt var hjemmelavet, og det var gjort med kærlighed – det var tydeligt at se og smage.
Prisen for en bøf bearnaise burger m. 200g bøf og drikkevarer; (vand) var 135kr. Næste gang skal jeg have en salat tror jeg – med rejer, uhmm. Jeg lurede den på menukortet, den var billig – 65kr – og hvis portionen er bare halvt så stor som denne, så er det helt sikkert værd at tage ud og spise – både oplevelsesmæssigt og økonomimæssigt. Stor anbefaling her fra.
Madpakke prepping er godt i gang. For at være sikker på jeg har den rette mængde af grønt, protein og fedt bruger jeg tallerken modellen. Den er altså guld værd! 1/2 grønt – 1/4 protein – 1/4 fedt.
Og Ikeas små luk-let poser er altså geniale til at medbringe dressing og mayo!
Jeg havde i starten helt vildt svært ved at greje, hvordan jeg skulle løse madpakke problemet på LCHF. Jeg har altid været typen som stod tidligt op, og bruge lidt ekstra tid om morgenen på at smøre madpakke – gerne en sandwich og noget lækkert. Men hvordan søren laver man så lige en madpakke uden brød? I starten forsøgte jeg at udnytte mine rester fra aftenen før, men det var altså ikke altid, at der var nogle rester, og hvad gør man så lige?
Jeg begyndte at gøre det til en vane, at bruge søndag eftermiddag, på at lave madpakke til mandag, tirsdag og onsdag. Fx laver jeg æggeroulade med fyld, det kan være pikantost, salat og kylling, eller laks og spinat – nogengange tunsalat eller skinkesalat. Til torsdag og fredag, samler jeg rester fra ugen og bruger som madpakke. Det er en super god vane for mig, men jeg kan også godt lide at planlægge, og at der er styr på tingene.
For en uge siden faldt jeg over en opskrift jeg ikke havde set før. Fabrina Myllerup, en dansk LCHF’er havde begået en opskrift og postet den i et opslag på facebook. I løbet af de kommende dage flød Facebook med opslag hvor LCHF’ere havde brugt opskriften til alt fra panini til toast. Så jeg så ingen anden ud vej end at forsøge mig med den – her er den som pizza. GENIAL til madpakken.
Fabrina’s Lángos
5 spsk mayo
5 dl revet ost
5 æg
Ingredienserne blandes sammen og hældes på en bageplade.
Jeg dryssede med chilisalt og oregano. Den bages ved 250° i 8 minutter. Nu har du standard lángos, som du kan bruge til lige det du har lyst til. Hvis du vil lave pizza, tilføjer du bare det fyld du kan lide, og bager igen, indtil osten er smeltet.
