Chia karse

PicMonkey Collage

Det er forår og alting springer ud, deriblandt mine urter (jeg ved godt at de også sagtens kan springe ud om vinteren, men leg nu bare med). Jeg har for første gang forsøgt mig med chia karse, efter jeg læste lidt om det på nettet, og som alle andre LCHF’ere med respekt for sig selv, har jeg skabet fyldt med de små fiberrige frø, og tænkte: “det kan vel ikke skade at prøve”.

Jeg ved iøvrigt ikke om man kan kalde det karse.. Det er vel egentlig bare chia spirer? De ligner ikke engang rigtig karse, men pyt nu med det, de er vildt flotte synes jeg – både på maden og i potten. (altså urtepotten).

Man sår dem nøjagtigt ligesom karse. En bund af vat, drys med frø, vand jævnligt, 4 dage senere = karse. Chia karse smager eller dufter dog ikke tilnærmelsesvis af karse som vi kender det. Men det smager udemærket, og uden at vide det, forestiller jeg mig at disse små spirer gør noget godt for min krop. Så kom afsted i køkkenet og så noget chia. En anbefaling herfra med noten; ikke den store smagsoplevelse, men smukt og hyggeligt at have stående.

Bønnesalat

12674571_1062839693754762_278212755_n

En nem og anderledes salat på budget, og så er der til flere dage! Den er forøvrigt også genial til madpakken. Jeg er vokset op i et hjem uden nogen fornemmelse for kreativ madlavning, så min mor opdagede denne salat, efter 10 år med standard iceberg-agurk-tomat-majs salat, så fik vi faktisk KUN bønnesalat  i 3-4 år, indtil hun opdagede tomatsalat…. Og eftersom jeg ikke er blevet træt af bønnesalat endnu, så kan jeg roligt sende en anbefaling videre.

Hvis du er i tvivl om madpakken, så lav en omgang bønnesalat, så har du madpakke til 3 dage. For variation tilføjer du lidt ekstra hver dag, fx en hakkebøf den ene dag, en avokado den næste og et stykke kyllingebryst den tredje. Fungerer også fremragende med aioli on the side!

 

1/2 pose kogte bønner

1 pakke bacontern

Feta efter behov (jeg bruger ofte en hel pakke :-D)

1/2 glas soltørrede tomater

1 hakket rødløg

Copenhagen Street Food

12800253_10154089405438729_4859000617587782862_n12606966_10342062ww19951443_68505833_n

 

Jeg er så heldig, at jeg er beriget med massevis af skønne mennesker i mit liv – de er opbakkende og forstående MEN til tider også ekstremt udspekulerede (åbenbart)

En af mine dejlige veninder er kæmpe fan af Ellie Goulding, og kunne ikke finde nogen at lokke med til hendes koncert i Forum. Jeg er egentlig normalt en meget spontan person, og var helt game på at tage med! Havde det så ikke lige været fordi, at vi skulle tidligt op dagen efter til navngivningsfest, hos min kærestes lille nye niece. Så jeg måtte desværre melde pas til koncerten.

Et par uger efter var vi begge til den samme fest, og efter et par glas for meget, får hun alligevel lokket mig til at tage med til koncert – så det gjorde vi jo så.

Pointen med dette indlæg, er at vi til middag besøgte Papir øen og konceptet Copenhagen Street Food.

Som jyde med begge ben plantet solidt i den jyske muld, blev jeg mildt sagt overvældet af konceptet. Det var et gedemarked (jysk for: “der var mega mange mennesker og larm”) uden lige, men efter 5 minutter var gedemarked aspektet blot en del af charmen.

Det er en kæmpe stor industriel hal, hvor hele verden er repræsenteret af mad boder. Jeg besøgte en braziliansk bod, blev betjent af den flotteste, største og sorteste mand jeg nogensinde har set, der med rungende afroaccent sagde “do you want da’salad?” …. Yes please..

Stemningen, miljøet, maden (især! wow det var lækkert), det var en fuldstændig unik oplevelse – og jeg skal med sikkerhed besøge Papirøen næste gang jeg besøger vor kære hovedstad.

Ps; Der var en bod som solgte æggewraps – hvor ser man lige det i Jylland?

Mere om madpakken

image

Madpakke prepping er godt i gang. For at være sikker på jeg har den rette mængde af grønt, protein og fedt bruger jeg tallerken modellen. Den er altså guld værd! 1/2 grønt – 1/4 protein – 1/4 fedt.

Og Ikeas små luk-let poser er altså geniale til at medbringe dressing og mayo!

 

Pizza på lángos bund (min favorit)

1922925_1036447263060672_114537323_n

Jeg havde i starten helt vildt svært ved at greje, hvordan jeg skulle løse madpakke problemet på LCHF. Jeg har altid været typen som stod tidligt op, og bruge lidt ekstra tid om morgenen på at smøre madpakke – gerne en sandwich og noget lækkert. Men hvordan søren laver man så lige en madpakke uden brød? I starten forsøgte jeg at udnytte mine rester fra aftenen før, men det var altså ikke altid, at der var nogle rester, og hvad gør man så lige?

Jeg begyndte at gøre det til en vane, at bruge søndag eftermiddag, på at lave madpakke til mandag, tirsdag og onsdag. Fx laver jeg æggeroulade med fyld, det kan være pikantost, salat og kylling, eller laks og spinat – nogengange tunsalat eller skinkesalat. Til torsdag og fredag, samler jeg rester fra ugen og bruger som madpakke. Det er en super god vane for mig, men jeg kan også godt lide at planlægge, og at der er styr på tingene.

For en uge siden faldt jeg over en opskrift jeg ikke havde set før. Fabrina Myllerup, en dansk LCHF’er havde begået en opskrift og postet den i et opslag på facebook. I løbet af de kommende dage flød Facebook med opslag hvor LCHF’ere havde brugt opskriften til alt fra panini til toast. Så jeg så ingen anden ud vej end at forsøge mig med den – her er den som pizza. GENIAL til madpakken.

 

Fabrina’s Lángos

5 spsk mayo

5 dl revet ost

5 æg

Ingredienserne blandes sammen og hældes på en bageplade.

Jeg dryssede med chilisalt og oregano. Den bages ved 250° i 8 minutter. Nu har du standard lángos, som du kan bruge til lige det du har lyst til. Hvis du vil lave pizza, tilføjer du bare det fyld du kan lide, og bager igen, indtil osten er smeltet.