Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker god mad – og selvom jeg grundlæggende mener, at det bedste mad er hjemmelavet, så kan de nu ofte også godt finde ud af det ude i byen. Jeg elsker at tage ud og spise, men da jeg startede på LCHF, var jeg rædselsslagen for at føle mig mærkelig og anderledes, og især at folk ville rulle øjne af mig, fordi jeg “skabte” mig sådan i forhold til mad – tjeneren måtte jo ikke tro jeg var skør – selvom chancen for at vi nogensinde mødtes igen var minimal – fjollet….

HELDIGVIS! Har jeg altid været en smule sær på alle andre områder, så det faldt mig ligesom naturligt at give det et forsøg, og vidste at det intet problem ville være derhjemme, tværtimod, men at jeg ligesom ikke bare kunne barrikadere mig hjemme i lejligheden med min sovs og min ost – jeg var jo nødt til at komme lidt ud, bare en gang imellem.

I starten var det mærkeligt – jeg følte mig meget til besvær og en smule til grin, når jeg tog en lækker menu, og erstattede alt med salat og mayo. Jeg følte at jeg fornærmede kokken, ved “ikke at ville spise” hans hjemmebagte speltburgerbolle eller hans allround krydrede kartoffelbåde med skind, friteret i ren kærlighed.  For sandheden er, at jeg elsker boller og pommes, men jeg elsker også bacon og ost – og jeg elsker forøvrigt også at have det godt i og med min krop. Alle 3 ting kan desværre ikke forenes hos mig, og derfor har jeg måtte prioritere kulhydraterne fra. Men hallo, hvordan forklare man lige det til en tjener?

Når ja – sidst men ikke mindst: På billedet er det altså en dobbelt cheeseburger, uden bolle, med ekstra salat istedet for pommesfrites og mayo on the side. Hold da fast, det smagte godt!

(Café J, Grindsted. Xl Burger 98kr)

Jeg er så heldig, at jeg er beriget med massevis af skønne mennesker i mit liv – de er opbakkende og forstående MEN til tider også ekstremt udspekulerede (åbenbart)

En af mine dejlige veninder er kæmpe fan af Ellie Goulding, og kunne ikke finde nogen at lokke med til hendes koncert i Forum. Jeg er egentlig normalt en meget spontan person, og var helt game på at tage med! Havde det så ikke lige været fordi, at vi skulle tidligt op dagen efter til navngivningsfest, hos min kærestes lille nye niece. Så jeg måtte desværre melde pas til koncerten.

Et par uger efter var vi begge til den samme fest, og efter et par glas for meget, får hun alligevel lokket mig til at tage med til koncert – så det gjorde vi jo så.

Pointen med dette indlæg, er at vi til middag besøgte Papir øen og konceptet Copenhagen Street Food.

Som jyde med begge ben plantet solidt i den jyske muld, blev jeg mildt sagt overvældet af konceptet. Det var et gedemarked (jysk for: “der var mega mange mennesker og larm”) uden lige, men efter 5 minutter var gedemarked aspektet blot en del af charmen.

Det er en kæmpe stor industriel hal, hvor hele verden er repræsenteret af mad boder. Jeg besøgte en braziliansk bod, blev betjent af den flotteste, største og sorteste mand jeg nogensinde har set, der med rungende afroaccent sagde “do you want da’salad?” …. Yes please..

Stemningen, miljøet, maden (især! wow det var lækkert), det var en fuldstændig unik oplevelse – og jeg skal med sikkerhed besøge Papirøen næste gang jeg besøger vor kære hovedstad.

Ps; Der var en bod som solgte æggewraps – hvor ser man lige det i Jylland?

Dette er en af de retter, som kommer nærmest den oprindelige ret, af alle de LCHF erstatninger jeg har forsøgt mig med, og jeg er ellers slet ikke fan af erstatninger. Men dette er jo også i bund og grund en ret i sig selv, og så er det vidunderligt at tænke på, at det faktisk er grøntsager. Det smager SÅ forbudt.

Man kan lave flødestuvet kinaradisse på mange måder. Jeg laver den præcis som jeg ville have gjort, hvis det var med kartofler.

Ingredienser:

1/2 kinaradisse (af de store/mellemstore slags, bedøm selv i forhold til dit fads størrelse)

4 dl fløde

Salt og peber

Revet muskatnød

3 dl revet ost

1 løg

Skær kinaradissen i skiver på ca 1/2 cm. Hak løget. Bland fløde og krydderier i en skål.

Hæld halvdelen af fløden i bunden af fadet, læg et lag af kinaradisse, drys halvdelen af løget og halvdelen af osten. Hæld resten af fløden, læg resten af radissen og drys resten af løget. Gem den sidste halvdel af osten.

Bag i ovnen ved 200° i 30 minutter, tag fadet ud, drys resten af osten over, og bag yderligere 20-30 minutter, indtil osten er brun og sprød.

Tilbehøret her er en god hakkebøf og tomatsalat med feta.

Jeg havde i starten helt vildt svært ved at greje, hvordan jeg skulle løse madpakke problemet på LCHF. Jeg har altid været typen som stod tidligt op, og bruge lidt ekstra tid om morgenen på at smøre madpakke – gerne en sandwich og noget lækkert. Men hvordan søren laver man så lige en madpakke uden brød? I starten forsøgte jeg at udnytte mine rester fra aftenen før, men det var altså ikke altid, at der var nogle rester, og hvad gør man så lige?

Jeg begyndte at gøre det til en vane, at bruge søndag eftermiddag, på at lave madpakke til mandag, tirsdag og onsdag. Fx laver jeg æggeroulade med fyld, det kan være pikantost, salat og kylling, eller laks og spinat – nogengange tunsalat eller skinkesalat. Til torsdag og fredag, samler jeg rester fra ugen og bruger som madpakke. Det er en super god vane for mig, men jeg kan også godt lide at planlægge, og at der er styr på tingene.

For en uge siden faldt jeg over en opskrift jeg ikke havde set før. Fabrina Myllerup, en dansk LCHF’er havde begået en opskrift og postet den i et opslag på facebook. I løbet af de kommende dage flød Facebook med opslag hvor LCHF’ere havde brugt opskriften til alt fra panini til toast. Så jeg så ingen anden ud vej end at forsøge mig med den – her er den som pizza. GENIAL til madpakken.

Fabrina’s Lángos

5 spsk mayo

5 dl revet ost

5 æg

Ingredienserne blandes sammen og hældes på en bageplade.

Jeg dryssede med chilisalt og oregano. Den bages ved 250° i 8 minutter. Nu har du standard lángos, som du kan bruge til lige det du har lyst til. Hvis du vil lave pizza, tilføjer du bare det fyld du kan lide, og bager igen, indtil osten er smeltet.

Jeg veeeeeeed godt man siger, at det sorte/brændte ikke er sundt. Men seriøst hvor smager det godt. Mig og min kæreste er begge to helt vilde med den sorte kant, især på frikadeller. Efter vi har spist, står vi begge som to chimpanser der plukker hinanden for lus – bortset fra at det er stegepanden vi “plukker” for sort snask. De fleste synes vi er ulækre, men jeg tænker positivt, for i det mindste kan vi da begge lide vores mad “godt stegt”… Hvor ville det være surt hvis jeg skulle stege blege frikadeller resten af mit liv. Never the less – her er opskriften – så kan du helt selv bestemme om du vil brænde dem lidt eller ej. Uanset hvad, så husk at steg i riiiiigelig smør.

Fars:
1 peberfrugt
1 løg
3 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum

500g hakket svin, kalv, okse eller kylling

salt, peber, paprika

1 dl revet ost/1 dl feta

Grøntsagerne hakkes fint, evt i minihakker og blandes med ost, hakkekød og krydderier.

Bagte grøntsager:

Peberfrugt, squash og tomat, vendt i olie og blandede krydderier. I ovnen ved 180 lige så lang tid som det tager at stege frikadellerne.