Mini græske frikadeller med bagte grøntsager
Jeg veeeeeeed godt man siger, at det sorte/brændte ikke er sundt. Men seriøst hvor smager det godt. Mig og min kæreste er begge to helt vilde med den sorte kant, især på frikadeller. Efter vi har spist, står vi begge som to chimpanser der plukker hinanden for lus – bortset fra at det er stegepanden vi “plukker” for sort snask. De fleste synes vi er ulækre, men jeg tænker positivt, for i det mindste kan vi da begge lide vores mad “godt stegt”… Hvor ville det være surt hvis jeg skulle stege blege frikadeller resten af mit liv. Never the less – her er opskriften – så kan du helt selv bestemme om du vil brænde dem lidt eller ej. Uanset hvad, så husk at steg i riiiiigelig smør.
Fars:
1 peberfrugt
1 løg
3 fed hvidløg
1 håndfuld frisk basilikum
500g hakket svin, kalv, okse eller kylling
salt, peber, paprika
1 dl revet ost/1 dl feta
Grøntsagerne hakkes fint, evt i minihakker og blandes med ost, hakkekød og krydderier.
Bagte grøntsager:
Peberfrugt, squash og tomat, vendt i olie og blandede krydderier. I ovnen ved 180 lige så lang tid som det tager at stege frikadellerne.
Ingen kommentarer endnu