Om at skabe sig med mad

Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker god mad – og selvom jeg grundlæggende mener, at det bedste mad er hjemmelavet, så kan de nu ofte også godt finde ud af det ude i byen. Jeg elsker at tage ud og spise, men da jeg startede på LCHF, var jeg rædselsslagen for at føle mig mærkelig og anderledes, og især at folk ville rulle øjne af mig, fordi jeg “skabte” mig sådan i forhold til mad – tjeneren måtte jo ikke tro jeg var skør – selvom chancen for at vi nogensinde mødtes igen var minimal – fjollet….

HELDIGVIS! Har jeg altid været en smule sær på alle andre områder, så det faldt mig ligesom naturligt at give det et forsøg, og vidste at det intet problem ville være derhjemme, tværtimod, men at jeg ligesom ikke bare kunne barrikadere mig hjemme i lejligheden med min sovs og min ost – jeg var jo nødt til at komme lidt ud, bare en gang imellem.

I starten var det mærkeligt – jeg følte mig meget til besvær og en smule til grin, når jeg tog en lækker menu, og erstattede alt med salat og mayo. Jeg følte at jeg fornærmede kokken, ved “ikke at ville spise” hans hjemmebagte speltburgerbolle eller hans allround krydrede kartoffelbåde med skind, friteret i ren kærlighed.  For sandheden er, at jeg elsker boller og pommes, men jeg elsker også bacon og ost – og jeg elsker forøvrigt også at have det godt i og med min krop. Alle 3 ting kan desværre ikke forenes hos mig, og derfor har jeg måtte prioritere kulhydraterne fra. Men hallo, hvordan forklare man lige det til en tjener?

Når ja – sidst men ikke mindst: På billedet er det altså en dobbelt cheeseburger, uden bolle, med ekstra salat istedet for pommesfrites og mayo on the side. Hold da fast, det smagte godt!

(Café J, Grindsted. Xl Burger 98kr)