Kransekage

Det skjulte vægttab

PicMonkey Collage

Jeg har altid været på den buttede side af normal vægtig – nogle tidspunkter mere end andre, og for et år siden vejede jeg mere end jeg nogensinde havde gjort før – lidt over 90kg. Jeg besluttede mig for at prøve LCHF for vægttabets skyld og det fangede mig virkelig hurtigt.

Jeg har altid interesseret mig for madlavning og var spændt på udfordringen. Jeg kunne dog desværre aldrig se noget vægttab, lidt den første måned, men eftersom jeg ikke tabte mig yderligere, så gik jeg ud fra at centimeterne var røget fordi jeg ikke længere var oppustet – altså effekten af en naturlig kost uden gluten.

Jeg oplevede dog en kæmpe ændring i min livs kvalitet, min migræne var nærmest væk, mine menstruationssmerter formindsket enormt og jeg følte mig ikke stor og oppustet. Så vægttab eller ej – jeg besluttede mig for at fortsætte alligevel, fordi jeg godt kunne lide tanken om at fråde hvidløgs mayo og putte fløde i kaffen uden dårlig samvittighed. Og det har jeg så gjort siden.

Nu står jeg og skal på ferie om 5 uger, og indgik derfor et væddemål med en kammerat (som også selv mente han var blevet lidt til den gode side) at vi skulle lyn-tabe os så meget som muligt på 5 uger, og den der tabte sig mest, vandt en tur på restaurant (fjollet tendens, at fejre vægttab med mad). Derfor skulle vi jo vejes – for mit vedkommende, for første gang i et år.

Hold nu op jeg blev overrasket! Jeg har tabt mig 10 kg, og vejer lige nu 81. Jeg havde overhovedet ikke opdaget det selv – jeg har dog hverken målt eller vejet, kun kigget mig i spejlet. Men nu hvor jeg stiller disse to billeder overfor hinanden, er det klart for mig, at der rent faktisk er sket en forskel – det håber jeg også i kan se.

Nu ser jeg frem til (forhåbentligt) at tabe 5 kg mere inden ferien, jeg vil naturligvis opdatere her på bloggen, og på Facebooksiden.

Summa summarum; Jeg har ikke dyrket 5 minutters motion, og har altså tabt mig 10kg selvom jeg ikke var ekstremt overvægtig – kun ved at droppe kulhydraterne, endda meget liberalt. Nu spiser jeg dog kun for velværet, og er såbare meget mere motiveret på at fortsætte denne livsstil for altid! Længe leve LCHF og hav en vidunderlig dag! Keep up the spirit!

2

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kransekage