Champignon a’la creme lyder vældigt fancy, men kokke og de fleste fra finere franske kredse forsøger jo bare at bilde menigmanden ind at det er noget, som det slet ikke er. For du og jeg ved jo godt, at det bare er en god gammeldaws flødestuvning, uhm – knap så fancy men mindst ligeså lækkert!
Opskrift:
Champignon, mængde efter behov (andre svampe kan også bruges)
1 stor klat smør
1 hakket løg
1/2 dl hvidvins eddike (kan udelades)
2 dl fløde
Salt og peber
Svits løg i smøret, skær champignonerne i mundrette skiver, og tilsæt dem efter et par minutter. Når champignonerne er brunede tilsættes hvidvins eddiken (hvis man vil udelade dette, så tilsættes fløden nu). Når al eddiken er fordampet tilsættes fløden og der reduceres (det simrer) til fløden er tyknet. Smages til med salt og peber.
Det er forår og alting springer ud, deriblandt mine urter (jeg ved godt at de også sagtens kan springe ud om vinteren, men leg nu bare med). Jeg har for første gang forsøgt mig med chia karse, efter jeg læste lidt om det på nettet, og som alle andre LCHF’ere med respekt for sig selv, har jeg skabet fyldt med de små fiberrige frø, og tænkte: “det kan vel ikke skade at prøve”.
Jeg ved iøvrigt ikke om man kan kalde det karse.. Det er vel egentlig bare chia spirer? De ligner ikke engang rigtig karse, men pyt nu med det, de er vildt flotte synes jeg – både på maden og i potten. (altså urtepotten).
Man sår dem nøjagtigt ligesom karse. En bund af vat, drys med frø, vand jævnligt, 4 dage senere = karse. Chia karse smager eller dufter dog ikke tilnærmelsesvis af karse som vi kender det. Men det smager udemærket, og uden at vide det, forestiller jeg mig at disse små spirer gør noget godt for min krop. Så kom afsted i køkkenet og så noget chia. En anbefaling herfra med noten; ikke den store smagsoplevelse, men smukt og hyggeligt at have stående.
Smager unægteligt meget af de berømte (og berygtede) yams / sweet potato fries, som kendte restaurantkæder som Flammen og Bones er begyndt at servere mere og mere. Med andre ord, de smager bund ulovligt – men er altså helt lovlig på LCHF! Hvis du får dem sprøde, så skylder jeg en bajer – og så må du lære mig hvordan man gør! Men never the less, bløde pommes er okay, når de smager så godt som de her gør!
Jeg har fulgt denne opskrift fra madbanditten.dk, opskriften kan også bruges med hokkaido græskar.
Som tilbehør fik jeg mørbrad, blandet salat og aioli.
Det er nok ikke nogen hemmelighed at jeg elsker god mad – og selvom jeg grundlæggende mener, at det bedste mad er hjemmelavet, så kan de nu ofte også godt finde ud af det ude i byen. Jeg elsker at tage ud og spise, men da jeg startede på LCHF, var jeg rædselsslagen for at føle mig mærkelig og anderledes, og især at folk ville rulle øjne af mig, fordi jeg “skabte” mig sådan i forhold til mad – tjeneren måtte jo ikke tro jeg var skør – selvom chancen for at vi nogensinde mødtes igen var minimal – fjollet….
HELDIGVIS! Har jeg altid været en smule sær på alle andre områder, så det faldt mig ligesom naturligt at give det et forsøg, og vidste at det intet problem ville være derhjemme, tværtimod, men at jeg ligesom ikke bare kunne barrikadere mig hjemme i lejligheden med min sovs og min ost – jeg var jo nødt til at komme lidt ud, bare en gang imellem.
I starten var det mærkeligt – jeg følte mig meget til besvær og en smule til grin, når jeg tog en lækker menu, og erstattede alt med salat og mayo. Jeg følte at jeg fornærmede kokken, ved “ikke at ville spise” hans hjemmebagte speltburgerbolle eller hans allround krydrede kartoffelbåde med skind, friteret i ren kærlighed. For sandheden er, at jeg elsker boller og pommes, men jeg elsker også bacon og ost – og jeg elsker forøvrigt også at have det godt i og med min krop. Alle 3 ting kan desværre ikke forenes hos mig, og derfor har jeg måtte prioritere kulhydraterne fra. Men hallo, hvordan forklare man lige det til en tjener?
Når ja – sidst men ikke mindst: På billedet er det altså en dobbelt cheeseburger, uden bolle, med ekstra salat istedet for pommesfrites og mayo on the side. Hold da fast, det smagte godt!
En nem og anderledes salat på budget, og så er der til flere dage! Den er forøvrigt også genial til madpakken. Jeg er vokset op i et hjem uden nogen fornemmelse for kreativ madlavning, så min mor opdagede denne salat, efter 10 år med standard iceberg-agurk-tomat-majs salat, så fik vi faktisk KUN bønnesalat i 3-4 år, indtil hun opdagede tomatsalat…. Og eftersom jeg ikke er blevet træt af bønnesalat endnu, så kan jeg roligt sende en anbefaling videre.
Hvis du er i tvivl om madpakken, så lav en omgang bønnesalat, så har du madpakke til 3 dage. For variation tilføjer du lidt ekstra hver dag, fx en hakkebøf den ene dag, en avokado den næste og et stykke kyllingebryst den tredje. Fungerer også fremragende med aioli on the side!
1/2 pose kogte bønner
1 pakke bacontern
Feta efter behov (jeg bruger ofte en hel pakke :-D)
