Pizza på lángos bund (min favorit)

Torsk i limesauce

Skærmbillede 2016-01-23 kl. 01.14.28

Dette er en ret som er både billig, lækker, nem og hurtig at lave.
Man kan ofre lidt ekstra penge på et godt stykke frisk fisk fra fiskemanden, fordi retten som helhed er billig – men man kan også sagtens lave den med fisk fra frost eller fra vakuumpakning. Jeg køber ofte selv fisk fra supermarkedet på dato til fryseren for at spare penge. Og så er retten forøvrigt også lækker med andre slags fisk end torsk – fx laksestykker.

I denne opskrift er der til 3 personer, og læg mærke til at mit ildfaste fad er småt, lidt større end en bordskåne, som billedet også viser – hvis dit fad har større flade, frygt ej, torsken behøver ikke at være helt tildækket af sauce.

Ingredienser

Torsken skæres i portioner – hvis fiskemanden ikke allerede har ordnet det – og placeres i et ildfast fad.

Saucen kan laves på 2 måder.

Den nemme (med lidt ekstra kh på kontoen):
1 pose NemFisk Citron sauce fra Glyngøre (5,3 g kh pr 100g ifølge produktbeskrivelsen fra nettet) hældes over torsken, og bages i 20 min v. 180°.

Den hjemmelavede:
1/2 L creme fraiche 18%
1 dl fløde
1 håndfuld hakket frisk basilikum
Saften fra 1 lime
Salt og peber

Blandes og hældes over torsken, og bages i 20 min v. 180°

Tilbehør i aften: Broccoli og bønnefritter og bagt tomat!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza på lángos bund (min favorit)