En virkelig lorte dag!

Pizza på lángos bund (min favorit)

1922925_1036447263060672_114537323_n

Jeg havde i starten helt vildt svært ved at greje, hvordan jeg skulle løse madpakke problemet på LCHF. Jeg har altid været typen som stod tidligt op, og bruge lidt ekstra tid om morgenen på at smøre madpakke – gerne en sandwich og noget lækkert. Men hvordan søren laver man så lige en madpakke uden brød? I starten forsøgte jeg at udnytte mine rester fra aftenen før, men det var altså ikke altid, at der var nogle rester, og hvad gør man så lige?

Jeg begyndte at gøre det til en vane, at bruge søndag eftermiddag, på at lave madpakke til mandag, tirsdag og onsdag. Fx laver jeg æggeroulade med fyld, det kan være pikantost, salat og kylling, eller laks og spinat – nogengange tunsalat eller skinkesalat. Til torsdag og fredag, samler jeg rester fra ugen og bruger som madpakke. Det er en super god vane for mig, men jeg kan også godt lide at planlægge, og at der er styr på tingene.

For en uge siden faldt jeg over en opskrift jeg ikke havde set før. Fabrina Myllerup, en dansk LCHF’er havde begået en opskrift og postet den i et opslag på facebook. I løbet af de kommende dage flød Facebook med opslag hvor LCHF’ere havde brugt opskriften til alt fra panini til toast. Så jeg så ingen anden ud vej end at forsøge mig med den – her er den som pizza. GENIAL til madpakken.

 

Fabrina’s Lángos

5 spsk mayo

5 dl revet ost

5 æg

Ingredienserne blandes sammen og hældes på en bageplade.

Jeg dryssede med chilisalt og oregano. Den bages ved 250° i 8 minutter. Nu har du standard lángos, som du kan bruge til lige det du har lyst til. Hvis du vil lave pizza, tilføjer du bare det fyld du kan lide, og bager igen, indtil osten er smeltet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En virkelig lorte dag!