Chia karse

Det er forår og alting springer ud, deriblandt mine urter (jeg ved godt at de også sagtens kan springe ud om vinteren, men leg nu bare med). Jeg har for første gang forsøgt mig med chia karse, efter jeg læste lidt om det på nettet, og som alle andre LCHF’ere med respekt for sig selv, har jeg skabet fyldt med de små fiberrige frø, og tænkte: “det kan vel ikke skade at prøve”.

Jeg ved iøvrigt ikke om man kan kalde det karse.. Det er vel egentlig bare chia spirer? De ligner ikke engang rigtig karse, men pyt nu med det, de er vildt flotte synes jeg – både på maden og i potten. (altså urtepotten).

Man sår dem nøjagtigt ligesom karse. En bund af vat, drys med frø, vand jævnligt, 4 dage senere = karse. Chia karse smager eller dufter dog ikke tilnærmelsesvis af karse som vi kender det. Men det smager udemærket, og uden at vide det, forestiller jeg mig at disse små spirer gør noget godt for min krop. Så kom afsted i køkkenet og så noget chia. En anbefaling herfra med noten; ikke den store smagsoplevelse, men smukt og hyggeligt at have stående.