Det skjulte vægttab

Copenhagen Street Food

12800253_10154089405438729_4859000617587782862_n12606966_10342062ww19951443_68505833_n

 

Jeg er så heldig, at jeg er beriget med massevis af skønne mennesker i mit liv – de er opbakkende og forstående MEN til tider også ekstremt udspekulerede (åbenbart)

En af mine dejlige veninder er kæmpe fan af Ellie Goulding, og kunne ikke finde nogen at lokke med til hendes koncert i Forum. Jeg er egentlig normalt en meget spontan person, og var helt game på at tage med! Havde det så ikke lige været fordi, at vi skulle tidligt op dagen efter til navngivningsfest, hos min kærestes lille nye niece. Så jeg måtte desværre melde pas til koncerten.

Et par uger efter var vi begge til den samme fest, og efter et par glas for meget, får hun alligevel lokket mig til at tage med til koncert – så det gjorde vi jo så.

Pointen med dette indlæg, er at vi til middag besøgte Papir øen og konceptet Copenhagen Street Food.

Som jyde med begge ben plantet solidt i den jyske muld, blev jeg mildt sagt overvældet af konceptet. Det var et gedemarked (jysk for: “der var mega mange mennesker og larm”) uden lige, men efter 5 minutter var gedemarked aspektet blot en del af charmen.

Det er en kæmpe stor industriel hal, hvor hele verden er repræsenteret af mad boder. Jeg besøgte en braziliansk bod, blev betjent af den flotteste, største og sorteste mand jeg nogensinde har set, der med rungende afroaccent sagde “do you want da’salad?” …. Yes please..

Stemningen, miljøet, maden (især! wow det var lækkert), det var en fuldstændig unik oplevelse – og jeg skal med sikkerhed besøge Papirøen næste gang jeg besøger vor kære hovedstad.

Ps; Der var en bod som solgte æggewraps – hvor ser man lige det i Jylland?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det skjulte vægttab